Odense Friskole følger som udgangspunkt ferieplanen for Odense Kommunes skoler.
(Vi holder ikke fri grundlovsdag og i enkelte tilfælde har vi en anden opstart/afslutning på sommer- og juleferie)
Feriekalender for skoleåret 2022/2023 | |||
Sommerferie start | 27-06-2022 | ||
Sommerferie slut | 07-08-2022 | ||
Efterårsferie | 17-10-2022 | – | 21-10-2022 |
Juleferie | 21-12-2022 | – | 03-01-2023 |
Vinterferie | 13-02-2023 | – | 17-02-2023 |
Påskeferie | 03-04-2023 | – | 10-04-2023 |
Store bededag | 05-05-2023 | ||
Kr. Himmelfart | 18-05-2023 | – | 21-05-2023 |
Pinseferie | 27-05-2023 | – | 29-05-2023 |
Sommerferie start | 26-06-2023 | ||
Sommerferie slut | 11-08-2023 | ||
Alle dage inklusive | |||
Feriekalender for skoleåret 2023/2024 | |||
Sommerferie slut | 11-08-2023 | ||
Efterårsferie | 16-10-2023 | – | 20-10-2023 |
Juleferie | 20-12-2023 | – | 03-01-2024 |
Vinterferie | 12-02-2024 | – | 16-02-2024 |
Påskeferie | 25-03-2024 | – | 01-04-2024 |
Store bededag | 26-04-2024 | ||
Kr. Himmelfart | 09-05-2024 | – | 10-05-2024 |
Pinseferie | 20-05-2024 | ||
Sommerferie start | 01-07-2024 | ||
Alle dage inklusive |
FORSIKRING
Skolen har tegnet forsikringer, der med rimelighed dækker børnene, når de er i skolens varetægt. Dog forventes det, at forældrene selv tegner en ulykkes- og ansvarsforsikring, der dækker børnene helt.
Forsikringsforholdene ved tyveri af elevers ejendele, så som cykler, tøj, tasker mm.
Skolen har ikke ansvaret for private ejendele, og her må familieforsikringen bruges.
Forsikringsforholdene ved elevers tilskadekomst i skoletiden
I særlige tilfælde vil skolen være erstatningspligtige.
Det kan være i situationer hvor der ikke har været tilstrækkeligt opsyn, eller hvor andre forhold ikke har været håndteret forsvarligt.
Skolen har tegnet en rejseforsikring, der på lejrskoler og studieture i udlandet dækker sygebehandling og hjemtransport ud over den offentlige sygeforsikrings dækningsområde.
Forsikringsforhold ved ødelæggelse af skolens ting
Hvis elever uagtsomt (skødesløst) eller med forsæt ødelægger ting på skolen, er eleven ansvarlig.
Vi har en praksis med, at elever erstatter ødelagte ting, eventuelt med hjælp af familieforsikringen.
REGLER PÅ SKOLEN
Vi skal alle sammen være her og trives ved det. Derfor: Tag hensyn til skolens og andres ejendele. Alt må bruges til det, det er beregnet til.
Vi skal tage hensyn til de bøger og materialer, som vi får lov at låne og bruge på skolen.
Det er ens eget ansvar, hvis de forsvinder eller beskadiges. Hvis man ødelægger ting på skolen, skal man selv betale.
På skolen gør vi, hvad vi kan, for at undgå at ting forsvinder eller beskadiges. Men sker det, er det ens eget og ikke skolens ansvar.
Man skal ikke friste andre, så lad være med at opbevare penge og værdigenstande i overtøj eller tasker.
Elever må ikke forlade skolens område i skoletiden uden tilladelse fra en lærer.
I skolegården og på fortove færdes vi kun til fods. Cykler og knallerter skal parkeres i kælderen eller ved Kragsbjergvej.
Vi forventer, at alle aktivt medvirker til at styrke fællesskabet og at skabe et godt arbejdsklima med skyldig hensyntagen til kammeraternes forskellighed.
Øvrige regler for Odense Friskole
Forsømmelser
Kun sygdom betragtes som lovlig forsømmelse. I andre tilfælde kan et par enkelte dages fritagelse gives af klasselæreren. Drejer det sig om mere end et par dage, indhentes tilladelse hos skolens ledelse. Når en elev forsømmer mere end tre dage, bedes man sende besked til skolen. Forsømmelser på grund af sygdom meddeles skriftligt til klasselæreren den første dag eleven, igen kommer i skole.
I øvrigt anmoder vi fra skolens side om, at forsømmelser ud over sygdom så vidt muligt undgås.
Rygning
Rygning er ikke tilladt på skolen
Cyklen i skoletiden
Cykelture indgår som en naturlig og vigtig del af undervisningens afvikling fra 6. klassetrin.
6. og 7. klasse: Vi cykler samlet ud og hjem fra destinationen, medmindre speciel aftale foreligger. Børnene cykler ifølge med mindst én voksen. Børnene skal bære cykelhjelm (kan lånes på biblioteket), så længe de følges med skolens medarbejdere.
For 8.-10. klasse gælder, at vi ikke altid cykler sammen til destinationen, og eleverne må cykle direkte hjem fra undervisningen. Eleverne skal bære cykelhjelm, når der cykles i skoletiden.
Mobiltelefoner
0.-3. klasse:
På Odense Friskole arbejder vi målrettet med fællesskabet ud fra vores værdigrundlag. Det betyder bl.a., at vi har truffet en beslutning i indskolingen om at fordre til nærvær og aktive fælleskaber. Derfor har børnene som udgangspunkt ikke mobiltelefoner med. Al kontakt til/fra hjemmet går gennem skolens/sfo´ens personale.
I takt med at børnene begynder at gå hjem selv i løbet af 3. klasse, er der nogle gange brug for, at ens barn kan sende besked om at gå fra skolen/være kommet hjem el. lign. Dermed opstår et behov for at kunne sende en mobiltelefon med sit barn i skole til formålet.
I sådanne tilfælde hjælper vi barnet med at bruge telefonen til det aftalte formål, hvorfor vi gerne vil vide besked om den aftale, I har med jeres barn. Telefonen er med på eget ansvar og skal være i barnets taske i både skole- og sfo-tiden og først findes frem, når den aftalte besked/opkald skal sendes/foretages.
4.-6. klasse:
Det er tilladt, men under eget ansvar at medbringe mobiltelefon. Mobiltelefonen skal være slukket i skoletiden og i skolefritidsordningen (fra eleven møder til han/hun går hjem)
7.-10. kl.:
Det er tilladt, men under eget ansvar at medbringe mobiltelefon. Mobiltelefonen må anvendes efter de aftaler der løbende diskuteres og besluttes.
Idræt, påklædning og badning
Idrætstøj skal altid medbringes. Som idrætstøj anvendes shorts og bluse, eventuelt gymnastikdragt, samt indendørs idrætsko.
Til udendørs idræt (ca. april-oktober) anvendes gummisko (hvis vejret er køligt bruges træningsdragt eller andet skiftetøj).
For at undgå forbytning af idrætstøj, overtøj, skiftefodtøj m.v. tilråder vi, at disse ting forsynes med navn eller mærke.
Af hygiejniske grunde gennemføres obligatorisk badning efter hver idrætstime. Til dette medbringes håndklæde og evt. badehætte.
Elever med fodvorter må ikke deltage i svømning og badning efter gymnastik, før de er i behandling. Elever med fodsvamp og fodvorter må gerne deltage under behandling, dog med badesko eller plastikposer ved badning.
Fritagelse for idræt og badning kan kun ske ved skriftlig henvendelse fra forældrene, og skal fritagelsen række ud over 4 uger, skal der foreligge lægeattest.
Trivsels- og antimobbestrategi
På Odense Friskole arbejder vi målrettet med fællesskabets og den enkeltes trivsel ud fra vores værdigrundlag. Fællesskabet er centralt og danner grundlaget for god trivsel. Vi arbejder kontinuerligt med værdierne i såvel personale- som forældre- og børnegruppen.
Vi ser det som en fælles opgave for både skole, forældre og elever at yde en aktiv indsats i forhold til den gode trivsel, og vi inddrager elever og forældre i forebyggelsen og evt. bekæmpelse af mobning. Vi er bevidste om at agere med åbenhed om børns forskelligheder, så der kan skabes gensidig forståelse og respekt herfor. Vi anser det for betydningsfuldt, at alle elever føler et tilhørsforhold til skolen og opfatter sig som del af et forpligtende fællesskab. Derfor værner vi om de fællesskabsskabende aktiviteter – både dem, der går på tværs af klasser, årgange og elever og dem, der bakker op om klassefællesskab og ansvarsfølelse som makkerordninger, sportsdage, kulturoplevelser og ekskursioner.
Vi har lavet en trivsels og antimobbestrategi som man kan læse her:
Dansk Friskoleforening
Skolen er medlem af Dansk Friskoleforening. Det betyder, at alle forældre automatisk optages som medlemmer af Dansk Friskoleforening, når de bliver forældre på Odense Friskole. Dansk Friskoleforening arbejder til stadighed politisk på at bevare familiernes ret til frit at vælge skole til deres børn.