Du er her: Forsiden Information Bibliotek
Bibliotek

Vores bogsamling
Åbningstider
Lånetid
Skolebibliotekarerne
Gode links


Skolen råder over et skolebibliotek med både fag- og skønlitteratur.

I de mindste klasser foregår udlånet gennem klasselæreren, der i samråd med skolebibliotekarerne har udvalgt bøger af rimelig sværhedsgrad.

Resten af skolens elever kan på aftalte tidspunkter i løbet af ugen besøge biblioteket. Her forsøger skolebibliotekarerne at vejlede børnene - ud fra deres ønsker og med skyldig hensyntagen til deres alder.


Der udlånes i øjeblikket ca. 32.000 bind om året, hvoraf en del er klassesæt. Ud over skolens bibliotek lånes der bøger på Amtscentret for undervisningsmidler.


Vores bogsamling

Alle vores bøger er registreret i en database. Her kan du søge efter titel, emne eller forfatter, Du kan se, hvilke bøger, der er udlånt, og hvis du vil se mere om bogen, peg du på titlen.

Gå til vores bogdatabase...



Åbningstider

Biblioteket er åbent kl. 8.00 - 13.30 på alle skoledage, og en bibliotekar står til rådighed med råd og vejledning.
I frikvartererne i undervisningstimerne kan bibliotekets faciliteter benyttes til løsning af opgaver.


På biblioteket findes en række computere. Eleverne har i timerne og i frikvartererne adgang til internettet og andre databaser.



Lånetid

Lånetiden på biblioteket er 1 måned, men kan forlænges efter aftale med bibliotekarerne.
Hvis en bog bortkommer, skal den erstattes.



Skolebibliotekarerne

Udover at vejlede eleverne om lån af bøger, gennemfører vores skolebibliotekarer også en række læsetræningskurser i samarbejde med dansklærerne.

Her kan du se, hvem du møder på vores bibliotek:

Lisbeth K Jensen   Hanne Sinding Møller Thomas Hestelund
Lisbeth K. Jensen
Hanne Sinding Møller

Thomas Hestelund
(it-bibliotekar)


Gode links

Der findes så mange gode steder på internettet, hvis du er vild med at læse bøger.Her kan du se et par af dem...

Dotbot - dit børnebibliotek på nettet
Odense Centralbibliotek
Spørg Olivia - spørg om alt mellem himmel og jord
Skrivopgave.dk - få hjælp til at skrive dine skoleopgaver