|
Allerede fra fødslen og indtil 18. år kan alle børn og unge i kommunen få gratis tandpleje på en af Odense Tandpleje's 11 klinikker - det gælder også vores elever her på Odense Friskole.
Skoletandplejen har mange års erfaring i at arbejde med børn og unge, og har derfor mulighed for at tilbyde undersøgelse og behandling, som passer til det enkelte barns modenhed og behov. Børnene bliver automatisk indkaldt til tandeftersyn og behandling.
Det afhænger af elevens bopæl, hvilken tandklinik, man er tilknyttet. Du kan finde en oversigt her på Odense Kommunes hjemmeside.
Specialistbehandlinger foregår på Odense Tandpleje's centralklinik, der ligger på Grønløkkevej 30, tlf. 65 51 55 50.
|