Historien om Odense Friskole starter i midten af det 19. århundrede.
På dette tidspunkt blev de folkelige bevægelser stærke og fik stor indflydelse på dansk skolehistorie.

Frie skoler voksede frem som protest mod den offentlige skole. I starten kaldte man de nye skoler for synge- og fortælleskoler, først senere kommer betegnelsen friskole.

Skolen for livet

De gamle friskolefolk kæmpede for en skole, som – med Grundtvigs ord – skulle være en skole for livet. Børnene skulle oplives og oplyses, og undervisningen skulle give børnene lyst og mod til livet.

Skoleinitiativerne opstod som en kamp mod død lærdom, udenadslære og terperi. Undervisningen skulle gøres vedkommende – og som vi vil sige i dag: Det handler om motivation og engagement, når der skal læres noget.

Med Grundtvigs ord: …og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”
(fra sangen ”Nu skal det åbenbares”, Højskolesangbogen nr. 88 vers 5)

Med folkelige skoleinitiativer tog datidens forældre ansvaret for deres børns skolegang både hvad angår form og indhold. Ikke så få steder skete det, fordi den lokale lærer slog børnene i den offentlige skole.

Odense Friskole kom til

Odense Friskole blev startet i 1863. I starten var der kun 7 elever og de første lærere blev der kun i kort tid. Først da skolemanden Morten Eskesen kom til som skolens leder kom der gang i tingene.

Morten Eskesen kom fra en stilling som skoleleder i Rudme syd for Ringe. Eskesen havde været med til at starte Grundtvigs Højskole sammen med Grundtvig. Han havde startet Rudme Friskole og var i gang med sit femte år i Rudme, da Christen Kold fik ham overtalt til at tage til Odense og arbejde for en stærk friskole i byen.

De vigtigste årstal