|
”Er virkeligheden noget vi konstruerer”?
Spørgsmålet er stillet til to af tidens markante profiler i DK, som svarer i to korte oplæg efterfulgt af debat med hinanden – og med deltagerne.
Er verden blot vores konstruktion, der viser sig i sprog, kultur og historie, eller er den der på forhånd - som noget givet - der udfolder sig i og med vores liv?
Er fænomener som f.eks. tillid og kærlighed noget vi skaber via vores liv med hinanden – eller er det noget, der ligger der på forhånd. Hvis det sidste er rigtigt, hvor kommer det så fra – er det Gud eller Darwin, instinkt, social konstruktion eller helligånd?
For tiden tales der meget om talentudvikling i virksomheder, skoler og samfund. Men er talent en social konstruktion – noget vi bevidst kan fremelske – planlægge. Eller er talent noget betroet – noget vi er skabt med, og som vi så med mere eller mindre held kan udfolde i vores liv?
Aftenen er tilrettelagt i samarbejde med Laust Riis-Søndergaard, der leder efter- og videreuddannelsen ved Den Frie Lærerskole i Ollerup. Herfra deltager en gruppe PD-studerende fra diplomuddannelsen i Grundtvig og Kolds ideverden. Alle pædagogiske medarbejdere på Odense Friskole deltager, og vi håber at se rigtig mange forældre denne aften!
Vel mødt torsdag den 10. november klokken 19.00-22.00 på Odense Friskole.
Tilmelding på mail til:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Skriv venligst navn og elevens klasse.
Dennis Nørmark, antropolog, lektor Århus Uni. Niels Gunder Hansen, professor SDU, tidligere elev på Odense Friskole.
Med venlig hilsen Laust Riis-Søndergaard og Peter Mondrup
|